Dette er min personlige og konstant voksende liste over ting, jeg synes man SKAL nå inden man dør. Nogle af tingene har jeg prøvet, men de fleste har jeg til gode. Jeg lader mig gerne inspirere af andre, så hvis du har en ting, du mener bør komme på listen, så send mig endelig en mail: roaldbergmann@hotmail.com
#18 Stå forrest til koncert på Orange Scene
Kom helt op og knæl ved alteret foran nordeuropas allerhelligste musikkatedral. Orange Scene på Roskilde Festival har lagt obskurt stort PA-anlæg til navne som U2, Nirvana, Bob Marley, Radiohead, Red Hot Chilli Peppers, Robbie Williams, Bob Dylan, Kanye West, Rage Agains The Machine, Bruce Springsteen og mange mange flere. Und dig selv duften af øl, støv og sved, følelsen af basrystende ribben og euforien hos 60.000 trosfæller når din favoritkunstner skriger: "ROSKILDEEEEEE!"
Hvis du har prøvet dette, så skriv gerne om din oplevelse i kommentarfeltet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar