#29 Få retursignal fra Lunar Laser Ranging eksperimentet

Til alle jer konspirationsteoretikere der ikke tror, at vi mennesker har landet på månen: suck on this! Mandskabet fra både Apollo 11, 14 og 15 efterlod såkaldte hi tech retro reflektorer der skal bruges til at måle afstanden fra Jorden til månen. I al sin simpelhed er det små spejle sat på månens overflade af astronauter, så vi hernede fra Jorden kan sende laserstråler derop og få dem retur. Og det har vi gjort i over 30 år med stadig stigende præcision. Der bliver bl.a. løbende modtaget retursignaler fra spejlet mange steder i England, USA, Frankring, Japan, Rusland og Kina. Så hvis du nogensinde indlemmer en Big Bang Theory-kinda guy i din vennekreds, får du måske chancen for selv at teste denne historiske installation. Med det rette udstyr kan du i princippet modtage månesignalet i din egen baghave. Go nuts!


Hvis du har prøvet dette, så skriv gerne om det i kommentarfeltet.

#28 Spis nachos i Mexico

Hvis du er ved at være træt af mexicansk mad, så er det kun fordi du ikke har spist det i Mexico for nylig. Nachos bliver nødvendigvis ikke bedre, fordi den er lavet i Durango. Men hvis det skidt endelig SKAL ned, så kan man lige så godt gøre det i tømmermændsmadens arnested.


Like a boss level: prøv en nachos hat, hvor du spiser selve hatten.


Skriv gerne om det i kommentarfeltet, hvis du har prøvet dette.

#27 Udløs en airbag



Det er en af den slags anordninger man aldrig håber, at man får brug for. Men efter sigende skulle udløsningen af en airbag gå så stærkt, larme så meget og være så adrenalinpumpende sejt, at man godt må nyde det, når rattet på et halvt millisekund bliver forvandlet til en redningspude.


Hvis du har prøvet dette, så fortæl gerne os andre om det i kommentarfeltet.

#26 Find et firkløver

Selv på en dag, hvor alt går galt, helbredet skrænter, finanserne bløder og børnene ligner noget der er løgn, så kan det hele lysne, hvis man finder en af de sjældne firkløvere. Du behøver ikke at gemme den for eftertiden ved at tørpresse den i en bog eller lignende. Det er super gay. Men pluk den, sug lykke og held til dig for en stund og smid den væk. Din dag peakede lige dér.

#25 Kryds et hav i en sejlbåd



Det er ikke så vigtigt hvorvidt der er tale om Stillehavet eller Sortehavet, om det er en 30 eller 60 fods båd eller om det er dig eller din skipper-onkel der står ved roret. Det handler om at trodse elementernes rasen, føle sig Palle alene i verden og om at sætte kursen mod horisonten og mod frihed, lykke og søsyge.

Hvis du har prøvet dette, så skriv gerne om din oplevelse i kommentarfeltet.

#24 Sid på toilettet ind i det nye år



Nytårstraditionerne er altid de samme. Fisk, fjollede hatte, dronningetale, rådhusklokker, kys, krudt og druk. Hvad med at shake det lidt up og prøve noget nyt? I stedet for at hoppe ind i det nye år, kysse ind i det nye år eller skåle ind i det nye år er det faktisk befriende uhøjtideligt at fejre årsskiftet ved at tømme tarmen præcis på slaget tolv.


Hvis du har prøvet dette, så fortæl os gerne om det i kommentarfeltet.

#23 Couchsurf



Oplev byer og lande på en helt unik måde. Fra fremmede menneskers sofaer ser verden ganske anderledes ud. Coachsurfing.org er en organisation der arrangerer, at du kan rejse rundt i verden kvit og frit, så længe du kan leve med, at logien består af en sofa. Rejs som en luksusvagabond og få nye venner, nye oplevelser og en nyfunden kærlighed til hjem uden hundehår.

#22 Sats en stor bunke penge på kasino



Lad være med at sæt dit hus, dit helbred og din familie over styr. Men tag en håndfuld pengesedler, som du ved, du kan undvære (men som du helst gerne vil beholde - der skal jo være spænding i det) og sats hele lortet på én gang. Smid fx hvad der svarer til din månedsløn. Og gør det like a boss: cool og ligeglad. Se dig ikke tilbage. Sæt din lid til tilfældigheder og spil fx rouletten, hvor dit hjerte stopper med at slå, mens kuglen danser rundt på de sorte og røde numre. 


Hvis du har prøvet dette, så fortæl gerne om din oplevelse i kommentarfeltet.

#21 Besøg Auschwitz

En af verdenshistoriens mest grusomme forbrydelser havde sit epicenter i denne udrydelseslejr, hvor over en million jøder systematisk blev myrdet. Og mens tiden langsomt går, synes Holocaust som en stadig fjernere og fjernere begivenhed som aldrig må glemmes. Forbered dig på en true "party-killer" på din ferie til Polen. Men hvad Auschwitz mangler i underholdningsværdi og merchandise-boder, gør den op for i betydning og historisk værdi.


Hvis du har været her, så skriv gerne om din oplevelse i kommentarfeltet.

#20 Malk en ko

Grab those titties og få lidt jordkontakt. Du skal ikke nødvendigvis mestre teknikken til fulde (klem blødt rul nedad - ikke trække og hive), men du SKAL malke dig din egen kop mælk og drikke den. Lun, tyk og direkte fra kilden. Så bliver livet ikke meget mere autentisk.


Hvis du gjort dette, så skriv gerne om din oplevelse i kommentarfeltet.

#19 Oplev Manhattanhenge

Det halvårlige fænomen, hvor solnedgangen i New York flugter præcis med de øst/vest-vendte Streets igennem Manhattans sirlige gadenet, kaldes også for "Manhattan Solstice". Kun to gange om året kan solnedgangen i vest ses gennem skyskraberne helt over fra den fjerneste østlige kyst af Manhattan, og aftenlivet i New Yorks gade bliver i ca. halvanden time badet i varmt magisk lys.


Hvis du har oplevet dette, så skriv gerne om det i kommentarfeltet nedenfor.

#18 Stå forrest til koncert på Orange Scene


Kom helt op og knæl ved alteret foran nordeuropas allerhelligste musikkatedral. Orange Scene på Roskilde Festival har lagt obskurt stort PA-anlæg til navne som U2, Nirvana, Bob Marley, Radiohead, Red Hot Chilli Peppers, Robbie Williams, Bob Dylan, Kanye West, Rage Agains The Machine, Bruce Springsteen og mange mange flere. Und dig selv duften af øl, støv og sved, følelsen af basrystende ribben og euforien hos 60.000 trosfæller når din favoritkunstner skriger: "ROSKILDEEEEEE!"


Hvis du har prøvet dette, så skriv gerne om din oplevelse i kommentarfeltet.

#17 Se nordlys



Vi har alle sammen set det på video og fotos, men har nordlyset nogensinde danset for dig personligt? Det eventyrlige grønne lys kan nemmest fanges på steder tæt ved polarcirklen som Island, nordnorge, Finland og i visse tilfælde Færøerne. Og hvis du nogensinde kommer til at opleve nordlyset, så skynd dig at tage det skide foto til din Facebook-væg og læg kameraet væk, så du ikke kun skal nyde det gennem en linse. 


Hvis du har oplevet dette, så fortæl gerne om det i kommentarfeltet.

#16 Brug en hel dag i biografen



Alene eller i godt selskab. Film på det store lærred fra morgen til aften, er en sikker vinder. Proviantér med morgenmad, frokost, aftensmad og al mellemlægssnackerierne, så du ikke behøver at forlade biografen, når først du er i gang. Hvis du starter kl. 10:00 og kører frem til midnat burde du kunne nå ca. 6 - 7 film, 5 liter cola og fire mavesække fyldt med popcorn. Denne oplevelse bliver naturligvis sjovest, hvis du bor i nærheden af en biograf der har et varieret udvalg af film på programmet, så du ikke skal se det samme kærlighedsdrama på Repeat1. 


Hvis du har gjort dette, så skriv gerne om din oplevelse i kommentarfeltet.

#15 Vinterbad

Det er sjovt. Det er gratis. Det er forfriskende. Og det er pisse koldt. Vinterbadning kan hurtig blive en besættelse/hobby/vane/psykose. Men alle og enhver bør gøre sig selv den tjeneste at hugge hul i isen og springe direkte ned i det kolde sus mindst én gang i deres liv. Og hvis du ikke har intentioner om at gøre dette til et fast ugentligt indslag men blot en engangsforestilling, skal du droppe morfar-stigen og bogstavligt talt hoppe direkte ud i det. Det er de færreste der efterfølgende fortryder en omgang isbadning. Og hvis du vil runde det perfekt af, skal du medbringe en blød badekåbe og en termokande med varm kakao.


Hvis du har prøvet dette, så skriv gerne om din oplevelse i kommentarfeltet.

#14 Sejl i gondol i Venedig



"Se Venedig og dø". I nævnte rækkefølge. Byen bygget på vand har i årevis været truet af druknedøden, og skal man tro eksperterne, så har store dele af den italienske by ikke langt igen. Så inviter din soulmate på en blærerøvsdate til Kærlighedens By inklusiv et nervedæmpende watercruise under de tusind broer.


Hvis du har oplevet dette, så skriv gerne om din oplevelse i kommentarfeltet.

#13 Få plettet din straffeattest



Hvis du har holdt dig "clean" indtil nu, så er det på tide at begynde at leve livet på den vilde side. Der er ingen der gider at have ordet "duks" skrevet på sin gravsten. Så bryd loven - bare en lille smule. Og hvis du har holdt til mikrokriminalitet, så bliver din straffeattest ren igen efter blot fem år. Så jo før du bliver taget for rapseri jo bedre.


Hvis du har gjort dette, så skriv gerne om din oplevelse i kommentarfeltet.

#12 Gå Caminoen



Ja, der findes langt flottere vandreruter i verden. Men den ældgamle pilgrimstur til apostlen Jakobs begravelsessted i den spanske by Santiago de Compostela er moderen af sjælsomme landevejsvandringer i Europa. Turen varierer i længde alt efter, hvor du vil starte fra. Men en ensom tur over flere uger kun overladt til dit eget dystre sind vil gøre godt for sjælen. Og husk at kicke den testament style og lad iPod/Pad/andet teknik blive derhjemme.


Hvis du har gjort dette, så skriv gerne om din oplevelse i kommentarfeltet.

#11 Overvære de olympiske lege



Sportstosse eller ej, så er OL en kulturkollos der SKAL opleves på nærmeste hånd. Og det er ikke kun åbningsceremonien der er en rejse værd. Selv de mest meningsløse og kedelige sportsgrene som kapgang, dressur og diskoskast bør få dig op af sædet på et midlertidigt milliardstadion, hvis bare det er på OL-programmet. Everything goes og al sport er fedt, så længe faklen brænder og de fem cirkler flagrer på flagene. Vinter OL tæller ikke med. Det er gay!


Hvis du har prøvet dette, så skriv gerne om din oplevelse i kommentarfeltet.

#10 Gro et stort skæg



I piger må gerne springe denne over. I kan i stedet lade armhulerne løbe løbsk eller noget.

Alle fyre har på et eller andet tidspunkt prøvet at få sig en form for skæg. Enten den bevidst usoignerede, den ubevidst kiksede, sneglen, den trimmede, mundkussen, øreklunkerne, kindkradseren, hageploven eller en af de utallige små fixe arrangementer i ansigtshår. Men du kan ikke forlade denne jord, før du har presset dit skæg til dets yderste muligheder. Slip tøjlerne og gro dig et gigantisk fuldskæg. Noget der tager SÅ lang tid at fremelske MÅ være flot. Og ellers har du et priceless pasfoto at varme dig ved.



Hvis du har gjort dette, så skriv gerne om din oplevelse i kommentarfeltet.

#9 Giv en omgang til alle i baren

... og alt under 15 mennesker tæller ikke. Det skal være skødesløst, generøst, halvarrogant og berusende. Glem din konto og morgendagens bekymringer. Ring med klokken og indtag natten med bifald.

#8 Spis en bananasplit



Den flækkede bananvelsignelse er typisk et trefoldigt vidunder af chokolade-, vanille- og jordbær-is. Men bananasplit'en kan med fordel pimpes med fx pistacie-, oreos-, mint- eller sågar en fræk rom og rosin-kugle. Bananasplit'en er i dag et halvglemt fænomen der fuldstændig uberettiget har måtte vige pladsen for mere moderne dessert-vidundere som ParadIS, Ben & Jerry's og Haagen Dazs. En bananasplit er ligeglad med hvilket ismærke der ligger på række, så længe det er flankeret af en flækket banan og indsmurt i flødeskum.


Hvis du har gjort dette, så skriv gerne om din oplevelse i kommentarfeltet.

#7 Betal for en andens varer

Overrask din køfælle med at smide kronerne på disken for alle deres varer. Uanset om det er to liter mælk eller en stopproppet indkøbsvogn, så er det rart at kunne redde en anden persons dag, især i et så stressende og glædesforladt sted som kassen i et supermarked.

Hvis du har gjort dette, så skriv gerne om din oplevelse i kommentarfeltet.

#6 Kør i Rutschebanen i Tivoli

En af verdens ældste trærutsjebaner blev bygget af hærdebrede svenskere i Malmø i 1914 og blev fragtet til Tivoli i København, hvor den siden 1915 har været fast inventar i de fleste danskeres Tivoli-besøg. Selvom der ikke længere bliver gjort den store indsats for at skjule det faktum, at bjerget er bygget hønsetråd og papmache, så er der ikke noget bedre end at tage de 154 mavekildrende meter i hjertet af København med en frygtløs Tivoli-chauffør ved styrepinden.


Hvis du har gjort dette, så skriv gerne om din oplevelse i kommentarfeltet.

#5 Trykke den amerikanske præsident i hånden



Lille-Bush, Clinton, Gamle-Bush og Carter er gode nok til at sætte flueben ved denne præstation. Men du får ekstra duksepoint og R-E-S-P-E-C-T, hvis du trykker hånd med en siddende præsident (i skrivende stund vil dette være Obama). Et håndtryk med verdens mægtigste mand vil måske ikke ændre dit liv, men du vil for altid kunne dufte lidt executive stars & stripes power i din håndflade. For du kommer aldrig til at vaske den hånd igen.


Hvis du har gjort dette, så skriv gerne om din oplevelse i kommentarfeltet.



#4 Se din værste frygt i øjnene

Medmindre du bare generelt er bange for at dø, så prøv mindst én gang i dit liv at udleve dit værste mareridt. Kravl op i byens højeste tårn og kig ned, læg dig i en seng fuld af edderkopper, brug en time klemt inde i krybekælderen under huset, gå en lang tur i en mørk skov fuld af udefinerbare lyde, se tre mareridtsfremkaldende gyserfilm alene om natten med gardinerne trukket fra. Tag din frygt og rid hende som den mare hun er.



Hvis du har gjort dette, så skriv gerne om din oplevelse i kommentarfeltet.

#3 Nyd udsigten fra toppen af Eiffeltårnet


Det er corny as hell, men Byernes By, Romantikkens Mekka, Lysets By, Baguetteville, whatever ER altså bedst beskuet fra det 10.100 tons tunge skrummel ved Seinen. 220 millioner besøgende siden tårnet åbnede i 1889 kan ikke tage fejl. Kan de?


Hvis du har gjort dette, så skriv gerne om din oplevelse i kommentarfeltet.

#2 Løs en Rubik's Terning

Den ældgamle officielle Rubik's-tradition siger, at hvis du ikke får løst en Rubik's Terning, inden du dør, så skal du have en terning med i kisten den dag, du skal begraves. Så spar dig for ydmygelsen og sæt en sommerdag i græsset af til at få styr på dit shit og løse den goddamn terning. Bonusmotivater: det giver en lillebitte orgasme, når det endelig lykkes!

Hvis du har gjort dette, så skriv gerne om din oplevelse i kommentarfeltet.

#1 Sæt fod på alle syv kontinenter


Nordamerika, Sydamerika, Europa, Asien, Australien, Afrika og Antarktis. Du har ikke rigtig levet, hvis du ikke har besøgt dem alle. Det er nok blot at sætte fod på hvert kontinent, men hvis du er en badass, så bruger du mindst 12 timer hvert sted. Og hvis du er en true måtherfucker, så napper du dem alle på én uge.


Hvis du har gjort dette, så skriv gerne om din oplevelse i kommentarfeltet.